APOTEKER OG MEDICINBESTILLINGER

Apoteker
Recepter kan ekspederes til alle apoteker hele dagen.

Receptserver
medicin bestilt til receptserver kan afhentes på alle apoteker.

Medicinbestilling
Der kan bestilles medicin på telefonsvarer, dog ikke vanedannende medicin, dette kræver personlig kontakt med læge eller personale.

Der er desuden opsat en postkasse i forgangen til sedler med medicinbestilling, - sedlen kan hentes ved lugen, og bestillinger indleveret inden kl. 12 kan afhentes den følgende hverdag fra kl. 11 på apoteket.

Specielt vdr. recepter på fast medicin til kroniske sygdomme 
Medicinen kan bestilles på apotekets receptserver, så den rækker frem til næste planlagte kontrol. Medicinen kan afhentes efter kontakt til dit lokale udleveringssted eller apotek. Du kan gå på www.sundhed.dk og se dine elektroniske recepter og kontrollere om der er flere gange tilbage på din recept. Du logger på med digital signatur.

Vanedannende medicin
Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler trådte i kraft 1. juli 2008. De afhængighedsskabende lægemidler indebærer risiko for alvorlige bivirkninger. Det er i flere undersøgelser slået fast, at man har en 2-3 gange øget risiko for at komme galt af sted i trafikken, hvis man under bilkørsel er påvirket af benzodiazepiner og lignende midler, f.eks."Stesolid". Læs her

Det er derfor ikke muligt at bestille vanedannende medicin over telefonen og internettet, men kun ved personligt fremmøde.
 
Specielt vdr. recept på svagere smertestillende.
Fra 1/10-2013 kan man ikke længere købe svagere smertestillende  i større mængde uden recept.
 
I lægehuset udskriver vi kun recepter på disse lægemidler, hvis der er tale om en kronisk smertetilstand eller ved akut behov efter lægevurdering.
 
Medicin til ADHD.
Udskrives ikke i lægehuset hvis du fortsat følges ved psykiater.
Hvis du er afsluttet og der ligger en fast plan for din medicin udskrives medicin til kortere periode, som regel 1-3 mdr, men kun ved personlig kontakt.

Cannabis.

Vi udskriver ikke cannabis i lægehuset. Vi har valgt at følge Dansk Selskab for Almen Medicins anbefaling, som fraråder at udskrive cannabis pga manglende dokumenteret effekt og viden om bivirkninger. DSAM har fra starten taget afstand fra folketingets forsøgsordning, men til gengæld støttet gennemførelse af egentlige lægevidenskabelige forsøg med cannabis som medicin