TIL KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE MEDARBEJDERE

Konsultation – særlige hensyn til svækkede og sårbare patienter
Lægehuset er handicapvenligt, idet vi bl.a. har handicap-parkeringsplads og kørestol til rådighed.  Vi tager meget gerne specielle hensyn, så f.eks. ventetid minimeres og sårbare patienter kan afskærmes. 
 
Sygebesøg
Lægen vurderer om et sygebesøg er nødvendigt. Normalt vil undersøgelse i konsultationen være at foretrække, fordi undersøgelsesmuligheder og udstyr her giver mulighed for en mere præcis undersøgelse og behandling.
Vi kan ifølge vores overenskomst ikke køre sygebesøg blot pga. personale mangel.  Det er dyrt for sygesikringen og giver en dårlig udnyttelse af lægens tid.

 
Blodprøver, EKG og urinundersøgelse
Blodprøver kan foretages i lægehuset, i sygehusenes ambulatorier eller i begrænset omfang af mobil-laboranterne, hvilket skal varsles i god tid.
EKG kan kun foretages i lægehuset og på sygehusene.
Urinundersøgelse vurderes i sammenhæng med patientens symptomer, som skal oplyses, gerne ved et oplysningssskema, som findes i lægehusets reception.  
 
Ring 112!
Ved mistanke om alvorlig livstruende sygdom, f.eks. blodprop i hjerne eller hjerte, kontaktes straks 112 - ikke egen læge!
 
E-konsultation
E-konsultation omfatter enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side. E-konsultation omfatter også elektronisk meddelelse til hjemmeplejen/plejehjemmet med svar på laboratorieprøver eller undersøgelser samt eventuel behandlingsplan. Endvidere omfattes situationer, hvor hjemmeplejen/plejehjemmet sender elektronisk meddelelse med observationer vedrørende patienten, og lægen svarer med behandlingsplan. Social- og sundhedsassister anmodes om primært at kontakte kommunens sygeplejersker, som ofte vil kunne løse problemer uden lægelig involvering.   
 
Medicingennemgang
En medicingennemgang ikke kan "bestilles".
Det altid er den behandlingsansvarlige læges faglige vurdering af den enkelte patients helbredsmæssige tilstand, der er afgørende for, hvornår det er fagligt relevant at foretage en medicingennemgang.
Medicingennemgang med vurdering af ordinationerne foretages altid i forbindelse med ”årskontrol”, hvor der foretages en helbredsmæssig status på en kronisk sygdom (f.eks. KOL, diabetes) og lægges en behandlingplan for den kommende periode.  Medicingennemgang indgår også i et "Opsøgende hjemmebesøg for skrøbelige ældre (normalt over 75 år)”.
 
Dosisdispensering
Det er den ordinerende læges ansvar at vurdere, om der er indikation for dosisdispensering. Blandt andet skal patienten være stabilt medicineret, og det skal dreje sig om medicin, der kan dosisdispenseres. Hvis der skal gives mange præparater ved siden af dosisdispenseringen, skal lægen vurdere, om patienten egner sig til hertil.
 
Naturlægemidler og anden ikke-receptpligtig medicin
Det anbefales at man rådfører sig med apoteket, idet disse midler i nogle tilfælde kan medføre interaktion ved indtagelse af anden medicin. 
Hvis patienten ønsker dosisdispensering af naturlægemidler og anden ikke-receptpligtig medicin, kan patienten eller dennes stedfortræder selv kontakte apoteket og anmode om dosisdispensering.
 
Ansøgning til kommunen om varige hjælpemidler
Enhver patient, eller dennes stedfortræder, kan i hht. lov om social service ansøge om hjælpemidler eller støtte til hjælpemidler, hvis der er en fysisk eller psykisk funktionsevne, som er varigt nedsat. Det kan f.eks. være en ”ble-bevilling”. Hvis kommunen ønsker lægefaglig dokumentation, kan kommunen rekvirere en lægeattest.